Alikka

Jeg er keramiker og designer. Mit arbejde består både af værkstedsproduktioner af service og unika, primært i form af lysobjekter.

Porcelænet er mit primære materiale og dermed mit udgangspunkt. Det er også vigtigt for mig at få enkeltheden frem ved at form og funktion er et og samme. Altså at der ikke er et element der ikke må ses og kun er til for f.eks. at holde noget sammen. Konstruktionen skal være synlig og en del af formen og funktionen. Det bliver en leg med enkeltheden og æstetikken ud fra de respektive materialers potentialer.

Jeg arbejder fra mit værksted på Islandsbrygge som jeg deler sammen med en anden keramiker, en sølvsmed og en ædelmetalformgiver. I forbindelse med værkstederne har vi butik og showroom.